Vi tester: Hanwag Tatra Light

Med eller uden Gore-Tex? Det er lidt en religion for de fleste friluftsnørder. Der er både fordele og ulemper ved begge dele. Personligt er jeg selv til fodtøj uden Gore-Tex, da mine fødder har tendens til at blive rigtig varme. På Fjällräven Classic Danmark havde jeg et par Hanwag Tatra Light med. Og jeg må sige at jeg var imponeret over dem. Du kan læse mere om vores deltagelse i Fjällräven Classic Danmark lige her.

Som den skarpe læse selvfølgelig har lagt mærke til, så er det ene par såler ikke orginal hanwag såler. Jeg går nemlig med et par Sidas såler i mine støvler for lidt ekstra svangstøtte. De fleste støvler kommer med et par standard såler som er lavet til at skulle passe flest muligt. Det kan derfor være en god ide at opgradere sine såler, da dette virkelig kan ændre oplevelsen af støvlerne. Hvis man normalt bruger indlæg i sine sko eller støver, så vil jeg klart anbefale, at man også overveje det i sine vandrestøvler.

Kort om selve støvlen:

Hanwag Tatra Light er en let støvle, som stadig har en god stiv sål. Selve støvlen er i skind, men med en pløs (tekstilet bag snørrebåndene) i tekstil. Det betyder, at åndbarheden faktisk er større end i en ren skindstøvle. Modellen findes også som GTX (Gore-Tex). Men da vejrudsigten til Fjällräven Classic sagde sol, ville jeg hellere have en god åndbarhed, og så få lidt våde tæer, hvis der skulle komme en byge. Som vi alle kender det danske vejr så kom der selvfølgelig en byge, men mine fødder forblev fint tørre. Det er dog altid en god ide, at give sine støvler lidt imprægnerings spray inden turen.

Støvlen i brug:

Uanset hvem man spørger , så vil rådet fra alle erfarne friluftsmennesker nok altid være, at man skal gå sine støvler til, før man tager dem med på en tur som Fjällräven Classic. Vi gik 75 km på tre dage, og det bliver hurtigt en meget lang tur, hvis der er en fejl på støvlerne, eller hvis man har fået den forkerte størrelse. Selvfølgelig er jeg typen, som ikke selv følger den slags råd (Læs: dumt!) og første gang jeg tog støvlerne her i brug, var samme morgen, hvor vi skulle afsted på Fjällräven Classic. Jeg har selvfølgelig prøvet dem på, før jeg købte dem, men de havde ikke gået mere end 100 meter, før vi stod klar ved startlinjen på Falsled havn.

Min første tanker da jeg fik støvlerne på, var at de var en smule smalle. Heldigvis viste det sig at være okay, og efter ca. 30 minutter har mine fødder vænnet sig til støvlerne, og de begynder stille og roligt at vokse på mig.

Fakta om støvlerne:

Navn: Hanwag Tatra Light GTX i farven asphalt
Materiale: Rusind og kunstmateriale
Vægt: Ca. 1200 g pr. par i str. 42
Kategori: B
(Hanwag har lavet en skala, hvor man kan se, hvor stor stivhed, der er i sålen på ens støvlerB ligger i den lavere ende af skalaen, og er altså en forholdsvis blød sål, som egner sig godt til let trekking og hiking.)

Anbefaling:

Efter 75 km havde mine fødder fundet sig godt til rette i støvlerne, og jeg kunne på dette tidspunkt tydeligt mærke, at de er en del lettere end mine gamle støvler. Samtidig må jeg indrømme, at de giver virkelig god støtte både omkring anklerne.

Overordnet set har støvlerne levet op til alle mine forventninger. De er lette, støttende og en rigtig god all-around støvle. Det er vigtigt at huske, at skal man til mere regnfulde steder, eller generelt steder med et mere vand (fx. Skotland og Norge), så ville jeg nok vælge en støvle med GTX (gore-tex) for at sikre imod våde fødder, men det er igen en smagssag.
Det vigtigste er, at støvlerne sidder behageligt, og at de sidder godt fast på fødderne.

Du kan finde skoen lige her.

Hanwag:

Der er ingen tvivl om, at vi herhjemme er tilhængere af Hanwag støvler. Amalie har et par (som kan ses på billedet ovenfor), og jeg har selv et par ud over Tatra light støvlerne. Det er et mærke som vi er rigtig glade for, da de laver alsidige støvler, som kan bruges til mange forskellige formål.

Har du yderligere spørgsmål til støvlerne, så er du velkommen til at skrive til os herinde eller på Instagram, og så skal vi forsøge at hjælpe så vidt muligt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *