Tur: Fjällräven Classic Danmark

I starten af juli brugte vi tre dage på naturskønne Sydfyn. Fjällräven har i flere år arrangeret vandreturen Fjällräven Classic, som vi tidligere har fortalt om her. Det blev til tre hyggelige og lidt hårde dage, hvor vi både oplevede høj sol og 20-25 grader samt en dags vandring i regnvejr. 

Vi startede ud onsdag morgen ved Falsled Havn, og allerede her kunne man mærke den summende stemmning blandt deltagerne. Folk var klar, og der blev udleveret mad til turen og langt de fleste nåede også lige en kop varm kaffe inden afgang. 

Mad, mad, mad

På Fjällräven Classic Danmark skal man som deltager ikke selv tænke på forplejning. Man får fra dag til dag udleveret rigelige mængder mad, frugt, kaffe fra Growers Cup, snacks og energibarer af de søde frivillige, som er til stede på checkpointsene og i campen hver aften, når man kommer i “mål”. 

Den første dag fik vi “kun” udleveret frokost samt snacks. Systemet efterfølgende var, at når man ankom om aftenen til campen, fik man udleveret aftensmad samt morgenmad og frokost + snacks til den efterfølgende dag. På den måde havde vi aldrig mere end et måltid + snacks i vores rygsække. 

Morgenmad

Morgenmaden bestod af REAL Turmats müsli – her kunne man enten vælge frugt eller chokolade müsli. Vi spise chokolade müsli alle dage, det var vel en smule ferie 🙂 Den første morgen blev vi anbefalet at hælde varmt vand i, derved dannes der nemlig en form for grød. Vi syntes dog, at det hurtigt blev en smule kvalmt på den måde, så vi spiste den med kold vand efterfølgende. Der er nemlig en smule mælkepulver i posen, så det smagte egentlig bare som müsli med mælk på. 

Frokost

Til frokost fik vi udleveret rugbrød, og en form for dåsepålæg. Der kunne de forskellige dage vælges imellem fåborg leverpostej, makrel i tomat og torskerogn. Derudover var der skole agurker og frugt til også, så der var vidst ingen der gik sultne rundt. 

Aftensmad

Til aftensmad stod den igen på REAL Turmat – hvor der som regel var en 3-4 valgmuligheder og en vegetarisk valgmulighed. Vi prøvede Skipperlabskovs og Pasta med laks og flødesauce. De var faktisk overraskende gode begge to, men vi syntes generelt at REAL Turmat laver noget af det bedste frysetørrede mad på markedet. 

Sociale aktiviteter

Alle aftner på turen var der arrangeret sociale events, hvor man kunne deltage hvis man havde lyst (- og overskud) efter en dags vandring. Vi syntes, at det var en virklig fin måde at samle folk på, så man ikke bare hoppede direkte i teltene. Det var dog også helt tilladt 🙂 

Første aften

Aftenen bød på bålhygge med skumfiduser for de deltagende børn og barnlige sjæle. Samtidig var der mulighed for at høre et se og høre om nogle af Fjällrävens telte, som stod opstillet på pladsen. Det var en super fin mulighed for at se teltene slået op, og høre lidt mere indgående om de forskellige telte. 

Anden aften

Der blev igen tændt lejrbål – denne gang med live-musik i baggrunden og med massere af snobrødsdej og pinde til alle. Det var virkelig nogle timer, hvor der var mulighed for at snakke med folk man møder ude på ruten. Der var også opstillet en Hanwag bod, hvor man kunne få ordnet sine vandrestøvler, hvis der var brug for det. En super service!

Friluftsferie

Sidste aften ved Fjällräven Classic målstregen

Tredje aften var også den aften, hvor vi kom i mål på Bjørnmose Gods. Her var der virkelig gjort noget ud af det. Der var en mini- Fjällräven classic butik, hvor man kunne købe merchandise. Derudover var der også to store fælles telte til spisning og senere dans for dem som havde lyst til det. Der var igen en Hanwag bod, hvor man kunne få ordnet sine vandrestøvler. De blev både renset, fik fedt og nye snørebånd. LUKSUS! Der var samtidig små konkurrencer som alle kunne deltage. 

En af konkurrencerne gik ud på at kaste et par vandrestøvler længst, og Amalie endte faktisk med at vinde “kvinde-kategorien” med et kast på 14,3 meter. JUHU! 

Alt i alt syntes vi, at Fjällräven Classic er et virkelig godt arrangement, hvor der bliver kredset om detaljerne. Turen giver mulighed for at afprøve vandring på en nem og tilgængelig måde. De gør en vandretur til noget let og lige til, hvis man er nybegynder. Fjällräven Classic afholdes, som nævnt tidligere i mange lande, og det er absolut ikke sidste gang i vi har deltaget i et Classic Race. 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *