Sådan holder du varmen på vinterens sheltertur

Sheltertur i minus grader kan helt sikkert et eller andet. MEN! Det kræver det rigtige grej, ellers bliver det hurtigt en kold fornøjelse. Vi var i starten af året afsted på to forskellige shelterture, hvor vi oplevede helholdsvis minus 7-8 grader under vores sheltertur ved Ebeltoft, og minus 14 grader ved Helnæs på Fyn.

Derfor har vi også fået testet forskellige does and don’ts, og vi har samlet en række gode råd sammen til dig, der gerne vil prøve at sove ude i minusgraderne.

vintertur-sheltertur-friluftsliv

Men hvad er det så egentligt, at man har brug for på en sheltertur, hvis man gerne vil ud og sove i det kolde vejr?

Vores bud på det kan umiddelbart dækkes af to kategorier: Beklædning og sovegrej. Vi vil herunder forsøge, at afdække de to kategorier, og derved forklare, hvordan vi sov ude i minus 14 grader uden at fryse – særlig meget 😉

Inden vi hopper videre ned til pakkelisterne, så er det vigtigt også lige at snakke komfort temperatur. Amalie er en total frossenpind, som kan fryse, selv i 20 graders varme, hvis det blæser en smule. Jeg har det derimod sjældent koldt, og har ofte brug for færre og tyndere lag end Amalie. Og hvorfor er dette vigtigt? Jo det er det, fordi at man skal huske, at vi er forskellige. Hvad der virker for os, virker måske ikke for dig, og hvad der virker for mig, virker for eksempel ikke for Amalie. Så start altid lige med at overveje om du er en person, som ofte fryser? Så skal du måske have flere og varmere lag på, end det der bliver beskrevet heri.

Vi har herunder prøvet at opdele vores pakkelister, hver i sær, således du kan se forskellen mellem en der ofte fryser og en der sjældent fryser. Står du og skal afsted på tur som nybegynder, så kan du med fordel også læse vores tre gode råd til friluftsliv for begyndere lige her.

friluftsliv-påklædning-pakkeliste

Amalies pakkeliste

Inderste lag:

  • Undertøj – gerne uld hvis muligt
  • Uldsokker
  • Langt skiundertøj fra Icebreaker

Mellemlag:

Yderlag:

Nu var det nærmest helt vindstille, da vi var afsted i både Ebeltoft og på Helnæs. Men havde det blæst, så havde Amalie helt sikkert også haft sine overtræksbukser med. Både uldsweater og uld hoodie kan virke som meget – ikke for Amalie 😉 Det er vigtigt, altid selv at mærke efter, og have mange lag på. Så kan du lettere regulere din temperatur.

Derudover har vi altid ekstra tøj med i det tilfælde, at det skulle blive koldere.

Her pakker Amalie:

  •  Ekstra jakke til at tage under anorakken – kunne f.eks. være en fiberjakke.
  • Tørre uldsokker til at tage på i soveposen om aftenen.
efterår-shelter-vinterkulden

Lars’ pakkeliste

Inderste lag:

  • Undertøj – gerne uld
  • Uldsokker
  • Langærmet skiundertrøje, 3/4 skiunderbukser fra Icebreaker

Mellemlag:

  • Fiberjakke

Yderlag:

  • Brenner Pro Winter Trousers fra Fjällräven
  • Vandrestøvler fra Hanwag
  • Canada shirt i uld fra Fjällräven  – Den har jeg typisk på udover min fiber, som mit yderste lag, da bål og fiber sjældent fungere super godt.
  • Kasket

Derudover så har jeg også altid min skaljakke med, hvis det skulle blæse helt vildt op. Lige pt. har jeg denne her fra Montane, som jeg er super glad for.

Derudover har vi altid ekstra tøj med i det tilfælde, at det skulle blive koldere.

Her pakker jeg:

  • Tørre uldsokker til at tage på i soveposen
  • En hue af uld
  • En ekstra trøje – kunne f.eks være en zip hoodie fra Icebreaker.
Sheltertur-vinter-kulde

Sovegrej

Når snakken falder på sovegrej, så har vi en del forskelligt – alt efter årstid, vejrudsigt osv. Vi er klar over, at alle ikke har flere soveposer at vælge i mellem. Men vil du ud og sove, og endda i minusgrader, så kræver det en god varm sovepose.

Til de “almindelige” danske vinterdage, hvor temperaturen lige når ned omkring 0 grader, der bruger vi hver især:

Amalie: TLT SOV -2 dunsovepose – du kan finde den lige her.

Lars: Marmot Sawtooth (-2,7 grader) – du kan finde den lige her.

Skal vi ud i rigtige minusgrader, så tager vi også vores sommersoveposer under armen, og lægger indeni vores vinter soveposer.

Hvad angår liggeunderlag, så er vi simpelthen blevet en smule magelig med årene. Så længe vi ikke skal vandre med vores oppakning (alt under 2km fra parkering til shelter), så bruger vi begge TLT HVIL Z-Core MEGA Deluxe. Det er lige kommet på lager igen, og du kan finde det lige her.

Det er et underlag, hvor komforten virkelig er i top. Skal vi sove ude i virkelig koldt vejr, så kan vi finde på at smide et helt tyndt alutæppe, som dette – under liggeunderlaget.

Kom afsted!

Vores bedste råd må være – kom afsted! Prøv det af. Mange holder sig tilbage når det kommer til overnatning ude i minusgrader. Du kan selvfølgelig fryse røven af en hel nat – men tro mig, det lærer man også en del af. Så det er egentlig bare med at komme afsted og prøve det af.

A&L

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *