hytte tur løgumkloster

Primitiv hyttetur ved Løgumkloster

Lige omkring nytår sad jeg og surfede lidt inde på Airbnb. Jeg drømte om en hyggelig forårsweekend i f.eks. Prag, og drømmene tog mig med rundt på Airbnbs hjemmeside. Jeg faldt dog over en – for mig – nyt fane hos Airbnb. Fanen hed “Smutture i naturen”, og den indeholdte alle mulige naturskønne Airbnbs rundt om det danske land.

hytte tur løgumkloster
 

Den perfekte Airbnb hytte

Her faldt jeg over et Airbnb som hed “Rustik bjælkehytte i skoven”. Det viste sig, at være den skønneste lille bjælkehytte beliggende i en granskov.

Jeg var SOLGT! Så den anden weekend i Januar pakkede vi bilen med alt vores bålgrej og vintertøj, og så kørte vi mod syd. Inden vi ankom til Løgumkloster provianterede vi i den nærmeste Daglig Brugs, og så trillede vi ellers ud og hentede nøglerne. Vi blev udstyret med nøgle, fik fyldt vores vanddunk (der er ikke rindende vand ved hytten), og vi fik et par kuliltealarmer med til hytten, og så afsted med os.

Vi ankom i det smukkeste vejr, da der natten før lige var faldet et lille drys sne. Hytten så utrolig indbydende ud, og vores udlejer havde været så venlig at tænde op i brændeovnen inden vi kom. Det var MAX hyggeligt.

ild ildtænding løgumkloster

Den rustikke bjælkehytte

Hytten er meget primitiv, og der var intet toilet. Man er dog velkommen oppe ved udlejerens bolig, som ligger tre minutter væk i bil. Der er heller intet køkken, men i stedet det fineste bålsted. Derudover er der en lille gasbrænder, så man kunne altså selv vælge, om man er til bål mad eller ej.

Inde i hytten er der en brændeovn, en seng (oppustelig dobbeltmadras) , et bord og to bænke. Hytten er ikke helt tæt, da der er et vindue (hvor der ikke er et vindue i) – Her stopper man et fåreskind ind, når man vil have lidt mindre frisk luft. Derudover tilbyder værten soveposer og puder, sådan at man næsten ingenting skal have med.

Vi havde to overnatninger i  den lille hytte, og vi brugte dagtimerne på at kører ud på tur i området. Hvis man kører en lille time vest på, står man f.eks. lige pludselig på Rømø, så hytten er virkelig godt placeret i forhold til at udforske det omkringliggende område.

Vi faldt fuldstændig for den lille bjælkehytte i Løgumkloster, og det er absolut ikke sidste gang, at vi besøger den. Hvis du kan lide at lave bål mad og ikke har noget mod, at skulle kører lidt efter et toilet, så er den lille primitive hytte den perfekte måde at bruge en weekend ude i naturen.

r du nybegynder i friluftslivet, så har vi lavet en guide til, hvordan du kommer godt i gang. Den kan du finde lige her: Nybegynderguide 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *